Madrids bedste tespots

Selvom Spanien ikke ligefrem er berømt for sin te, har Madrid mange gode testeder / Gtres
Selvom Spanien ikke ligefrem er berømt for sin te, har Madrid mange gode testeder / Gtres
1 juni 2018, Redaktion

Klokken er altid 05 om morgenen et eller andet sted i verden, og klokken 05 betyder tetid. For briterne i hvert fald. Så er du fan af denne drik, der garanterer en varm sjæl, vil vi sikre dig de bedste tespots i Madrid.

Selvom sommeren så småt er begyndt at vise sig fra sit skjul, har vi valgt de bedste steder i Madrid, hvor man kan nyde en kop te, men som også inkluderer kolde drikke, der kan nydes på en af Madrids varme sommerdage.

Læn dig tilbage og nyd så alle de bedste steder for teafhængige som dig:
 

Sucre Salón de Té

Dette er virkelig et sted, hvor man kan slappe af. Generelt er dekorationerne meget smukke med lamper hængende ned fra loftet, malede vægge, vintageborde og sofaer – alle meget indbydende til at slentre sig i, mens man nyder en kop te væk fra storbyens stress og jag. Specialiteten her på stedet er morokkansk grøn te serveret med mynte for ekstra smag. Ønsker man lidt til ganen, er et stykke af deres gulerods- eller citronkage et godt bud på et fuldendt tebesøg.

  • Adresse: Calle Casado de Alisal, 16 (metro Retiro)
  • Åbningstider: Fra 8:00-20:00 (mandag til fredag), fra 10:00-18:00 lørdag, lukket søndag
  • Priser: Te - 2,50 euro, kager – 3,90 euro
  • For mere info: www.sucresalondete.es

 

Paréntesis de Olvido – Magia y Té

Ønsker du et helt specielt sted at nyde din te, er dette stedet! Argentinske David, som driver stedet, der både sælger te og bøger, fortæller gerne om magien bag Paréntesis de Olvido. Der er kun ét bord, hvor du kan prøve forskellige smagfulde te med sjove navne som Mientras llovía en Macondo (Mens det regnede i Macondo), Hasta que choque China con África (Indtil Kina styrter sammen med Afrika) etc. serveret med lækre smørsmåkager. Du kan nyde alt dette, mens du lytter til blød jazz og, hvis du er heldig, til et par af Davids tryllenumre.

  • Adresse: Calle de la Sombrerería, 24 (metro Lavapiés)

  • Åbningstider: Fra 10:30-14:30 og fra 16:00-21:00 (mandag til lørdag), lukket søndag
  • Pris: Te – 2 euro
  • For mere info: www.magiayte.com

 

Dry Martini Tea Time

Vi vil ikke lyve, men det her er ret dyrt, men vil du nå det helt til tehimlen, er det prisen værd. Du finder terummet i lobbyen på hotel Meliá Fénix under en spetekulær central kuppel. Menuen inkluderer mere end 40 variationer af te serveret på forskellige temperaturer (70, 80 eller 100 grader afhængigt af dit valg) og en timer, så du ikke misser det perfekte tidspunkt at drikke din te på. Det er et meget elegant sted, tjenerne klæder sig upåklageligt og er meget opmærksomme, og så snart teen er serveret, kan du tage den med dig til hvilket som helst sted på hotellet. Der er også en speciel te for børn (uden koffein) med æblestykker og små marengs og et komplet snack valg.

  • Adresse: Calle de Hermosilla, 2 (metro Colón)
  • Åbningstider: Hver dag fra 10:00 til 13:00
  • Pris: Te – mellem 6.50 og 12 euro, snack-menu – 18 euro
  • For mere info: www.meliahotelsinternational.com

 

El Riojano

Dette tested er ikke nemt at finde, da det ligger bag et konditori, der åbnede i 1855 (det siges, at de er leverandører til den spanske kongefamilie). Her kan du få den mest udsøgte sorte te eller chokoladete samt mintte med en tallerken småkager, imens du lytter til en af de igangværende samtaler ved siden af dig (små, ældre damer, japanske turister, grupper af moderne businessmænd m.fl.). Et sted for alle.

  • Adresse: Calle Mayor, 10 (metro Sol)
  • Åbningstider: Hver dag fra 10:00 til 14:00 og fra 17:00 til 21:00
  • Pris: Te – 2,20 til 2,40 euro, tallerken med småkager (otte styks) – 5,20 euro
  • For mere info: www.confiteriaelriojano.com

 

Tekoe

Dette sted er perfekt, hvis du arbejder til sent, da det er åbent næsten til midnat. De har wifi, og du kan sgatens arbejde derfra i fred og ro i selskab med en varm kop te. Du kan også få din te med dig, hvis du vil gå en tur.

  • Adresse: Calle de las Huertas, 22 (metro Antón Martin)
  • Åbningstider: Fra 9:00 til 23:00 (mandag til torsdag) og fra 9:00 til 12:00 (fredag til lørdag). Lukket søndag.
  • For mere info: www.tekoe.es
Selvom Spanien ikke ligefrem er berømt for sin te, har Madrid mange gode testeder / Gtres

 

Salon des Fleurs

Store vinduer, farvefulde og smagfulde te (specielt den grønne te med champagne og jordbær) og masser af kage. Du kan snildt tilbringe hele morgenen i denne te- og blomsterbutik, nyde din te i petit comité (da bordene er temmelig små), læse, købe smykker eller nyde en af deres DIY værksteder.

  • Adresse: Calle Guzmán el Bueno, 106 (metro Guzmán el Bueno eller Islas Filipinas)
  • Åbningstider: Fra 10:00 til 20:00 (mandag til fredag) og fra 10:00 til 14:00 (lørdag og søndag)
  • Pris: Te – 2,90 euro, kage – 2,50 euro
  • For mere info: www.salondesfleurs.es

 

Panda Patisserie

Denne ”matcha bar” serverer japansk te og kager. Den findes inde i restaurant Hattori Hanzo på Gran Vía i Madrid. Klokken 17:00 kan du tage derhen og nyde en varm matcha te og Dorayaki (en rouladekage fyldt med chokolade, roser, litchi og friske jordbær). Den perfekte måde at rejse til Japan på uden at forlade Madrid.

  • Adresse: Calle del Desengaño, 11 (metro Gran Vía)
  •  Åbningstider: Fra 17:00 til 20:00 (mandag til lørdag)
  • Pris: Matcha latte te – 3,49 euro
  • For mere info: www.facebook.com/PandaPatisserie

 

Lfont Tea Mountain

Hvis du kan lide at lære ligeså meget, som du kan lide at drikke te, så skal du helt sikkert tilmelde dig en af tesmagningerne, som Lfont Tea Mountain organiserer. I denne butik, som sælger kaffe, chokolade og te, vil du bruge 2,5 time på at lære om teens historie, hvordan de tilbereder det korrekt, og til sidst, men ikke mindst, vil du have mulighed for at smage forskellig te (sort, hvid, grøn, rød etc.).

  • Adresse: Calle Martín de los Heros, 37 (metro Ventura Rodríguez)

  •  Åbningstider: Fra 10:30 til 14:30 og fra 17:00 til 20:30 (mandag til fredag). Fra 10:30 til 14:00 (lørdag). Lukket søndag
  • Pris for tesmagningen: 35 euro
  • For mere info: www.lfontteamountain.blogspot.com

 

Wowble

Dette lille, nærmest grimme sted på Calle Montera sælger te med en overraskelse. Berømt i byer som New York og Taiwan, sælger de bubble-te blandet med et varmt eller koldt te-shot med forskellige teksturer og påfyldninger som is, milkshake, små bolde, der brister i munden osv. Og smagsoplevelserne går fra normale til underlige. Det er helt sikkert overraskende.  

  • Adresse: Calle de Montera, 34 (metro Gran Vía)
  •  Åbningstider: Fra 11:00 til 00:30
  • Pris for tesmagningen: 2,90 euro til 3,90 euro
  • For mere info: www.wowble.com

 

Cafeteando

Dette er ikke et helt normalt tested. De to søstre, der driver dette sted på hjørnet af Plaza de Olavide, er mere en slags coaches, der hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger i dit liv. Tja.. i hvert fald når det kommer til din te. De har mange forskellige slags (mango tango som er god til børn, ren te til folk med udviklede ganer etc), og du kan lufte hver blanding og derefter vælge din egen favorit, som der får dig til at føle dig hjemme. Du kan enten drikke den hos dem eller tage den med hjem. Få din te, sæt dig på en lille bænk, som de har på stedet og bare nyd det.

  • Adresse: Plaza de Olavide, 10 (metro Iglesia)
  •  Åbningstider: Fra 10:30 til 14:30 og fra 17:30 til 20:30 (mandag til fredag). Fra 10:00 til 10:00 (lørdag) pg fra 10:00 til 14:00 (søndag).  
  • For mere info: www.facebook.com/cafeteando
Er du klar på at finde din drømmebolig?

Er du klar på at finde din drømmebolig?

Find boliger til salg og leje på idealista