Kartoffel omeletten, stoltheden af spansk gastronomi/ Wikipedia
Kartoffel omeletten, stoltheden af spansk gastronomi / Wikipedia

Det spanske køkken har vundet betydelig popularitet i de senere år, og er blevet et af de vigtigste i verden, takket være innovative genier som Ferran Adrià og Roca-brødrene. Typisk spansk mad består imidlertid af opskrifter, der går hundredvis af år tilbage, og er baseret på brugen af friske, lokale og sæsonbestemte produkter.

Hver region i Spanien har sine egne specialiteter og unikke smag, så det er bare med at komme i gang med at prøve de mange forskellige retter, landet har at byde på. For at gøre det lettere for dig, bringer vi i dag de mest typiske retter fra det spanske køkken:

1. Paella

Paella, en traditionelt Valenciansk risret/ Wikipedia
Paella, en traditionelt Valenciansk risret / Wikipedia

Paella er måske den mest berømte spanske ret, og der eksistere et hav af versioner som er skabt gennem årene. Denne risret stammer fra regionen Valencia, hvor den traditionelt set forberedes med kaninkød, kylling og nogle gange endda snegle. Den er kogt på varmt kul i en speciel slags stegepande kaldet ”paellera”, og hvis den er lavet korrekt, dannes der her den bedste del af paellaen – ”socarrat”, som er de ristede og sprøde ris, der brændes i kanterne af paelleraen.

2. Cocido madrileño

Cocido er en hjertelig gryderet med kikærter / Wikipedia
Cocido er en hjertelig gryderet med kikærter / Wikipedia

Denne typiske spanske ret fra hovedstaden Madrid, blev oprindeligt spist af arbejderklassen, for at gøre de kolde vintre i den indre del af landet lidt mere udholdelige. Denne madrilenske opkogte ret indeholder ofte kikærter, vintergrøntsager, svinekød, bacon og pølser. Den traditionelle og korrekte måde at servere denne gryde på, er ved først at drikke bouillonen, og derefter de anstrengte ingredienser som hovedret.

3. Fabada asturiana

Asturianske faba bønner, vinterret / Wikipedia
Asturianske faba bønner, vinterret / Wikipedia

Som navnet antyder, blev denne ret født i Asturien, en region i det nordlige Spanien. Det er en gryderet, der ligner meget el cocido, men den vigtigste ingrediens er fabas, en slags hvidbønne, der er kogt i mange timer sammen med de andre ingredienser som svinekød, bacon, chorizo og morcilla (en slags blodpølse), der alle er med til at give retten en udsøgt hjertelig rød farve, perfekt til de lange og kolde dage.

4. Gazpacho and Salmorejo

Hvad er forskellen på salmorejo og gazpacho? / Pixabay
Hvad er forskellen på salmorejo og gazpacho? / Pixabay

Langt fra de kolde vintre i nord, blev disse to kolde supper lavet på rå grøntsager, i det varme Andalusien. Den mest kendte gazpacho er lavet på tomater, agurk, peberfrugter, løg og eddike. Salmorejo, især typisk for Cordoba. Den har en tykkere konsistens end gazpachoen, og er lavet på hvidløg, tomater, olivenolie og brødkrummer, og det er almindeligt at finde det toppet med kogt æg og ristede brødkrutoner begge skåret i tern.

5. Spansk omelet

En typisk tortilla de patata / Wikimedia commons
En typisk tortilla de patata / Wikimedia commons

Dronning af det spanske køkken er helt sikkert ”tortilla de patatas” (omelet med stegte kartofler), som konsumeres overalt i landet. og som tilpasses enhver smag. Det perfekte eksempel på den enkle og udsøgte spanske ret, består simpelthen af at man først dybsteger kartoflerne, derefter blandes de sammen med æg i en skål, for til sidst at hælde blanding tilbage på panden. Hvor den naturligvis skal steges på begge sider. Den endelige tekstur kan være mere eller mindre gennemstegt, afhængig af ens præferencer. Kartoffelomeletten er den mest almindelige, enten med stegte løg eller uden, men der er også versioner med chorizo, courgette eller en hvilken som helst anden ingrediens.

6. Pulpo a Feira

Pulpo blæksprutte strøet med paprika / Wikipedia
Pulpo blæksprutte strøet med paprika / Wikipedia

Mens blæksprutte måske ikke er øverst på din liste over yndlingsfødevarer, er det en delikatesse mange steder i det nordlige Spanien. Galicisk blæksprutte som på spansk kaldes pulpo a la gallega, er den helt typiske ret i Galicien, en region som ligger ud til Atlanterhavet, og som er kendt for sine utrolige fisk og skaldyr. Blæksprutten koges og serveres i tynde skiver med et strejf af olivenolie, groft salt og paprika. Teksturen er blød og overdådig, slet ikke hvad man ville forvente, og smagen er stærk men delikat. Blæksprutten ledsages ofte af kogte kartofler.

7. Croquetas

Sprøde, gyldne croquetas kan laves med næsten enhver smag / Pixabay
Sprøde, gyldne croquetas kan laves med næsten enhver smag/ Pixabay

Croquetas, en af de mest alsidige retter i Spanien, der kan indeholde næsten enhver ingrediens, selvom de mest typiske er med spansk skinke, svampe eller torsk. Det er dybest set en slags tyk bechamelsauce blandet med løg og den enkeltes foretrukne ingrediens, som er formet til små bolde, rullet i små brødkrummer og derefter dybstegt. Det er en perfekt tapas til at dele, og vi opfordrer dig til at prøve alle de forskellige smage, som du kan finde.

8. Migas

Migas, lavet ved hjælp af brødrester / Wikipedia
Migas, lavet ved hjælp af brødrester/ Wikipedia

Denne ret af ydmyg oprindelse er et godt eksempel på hvordan man får det mest mulige ud af madvarer, da den vigtigste ingrediens er tørt brød. Brødet smuldres og steges med forskellige ingredienser som kød, pølser eller grøntsager. Ordet 'migas' betyder brødkrummer. Traditionelt set blev denne ret spist af fattige landmænd til morgenmad på grund af dets høje energiindhold, selvom det i dag serveres som frokost. De mest kendte versioner er den fra Extremadura ”migas extremeñas” og den fra Castilla-La Mancha ”migas anchegas” selv om retten laves næsten over hele landet.

9. Calçots

Calçots, som skallioner, findes i den catalanske region / Flickr
Calçots, som skallioner, findes i den catalanske region / Flickr

For at prøve denne ret, skal man tage til Catalonien et sted mellem januar og marts, hvor det er sæson for denne ret, da hovedingrediensen ”calçot” som er en type blad-lignende løg, modnes. Calçoten er tilberedt på grillen, skrællet og spist stående. Du kan også dyppe den i ”romesco” sauce, en sauce lavet med nødder og nyora peberfrugter. Denne ret er typisk for Catalonien og indtages ofte til fester, festivaler og andre specielle lejligheder.

10. Papas arrugadas

Papas arrugadas, De Kanariske Øres hofret / Pixabay
Papas arrugadas, De Kanariske Øres hofret/ Pixabay Pixabay

De Kanariske Øers køkken har unikke egenskaber, der adskiller det fra fastlandets spanske madlavning. Hofretten er de såkaldte "rynkede kartofler" med krydret mojo picón sauce. Den består af kogte nye kartofler, som kun findes på øerne, med masser af salt, så når de er færdigkogte har de en saltskorpe på deres overflade. Derefter kan de serveres med en krydret og rødlig sauce ”mojoen” som er lavet af friske peber. For en mindre krydret variant, kan man bestille dem med en grøn mojo, som i stedet er lavet på urter.