Praktisk guide til etablering af et landsted samt hvordan man udnytter trends i turistindustrien

Landsted i Algaida (Mallorca) / Rentalia
Landsted i Algaida (Mallorca) / Rentalia
12 september 2018, Redaktion

Landejendomme tiltrækker altid mange turister, både spaniere og turister fra andre lande. I Spanien er det desuden almindeligt at bruge disse landejendomme til kortsigtede leje eller weekendferier, og dette er en tendens der ser ud til at fortsætte. Ifølge data fra det spanske nationale statistikinstitut (Instituto Nacional de Estadística eller INE) steg overnatninger i landejendomme i juni måned med en sats på 8,1% om året, hvilket gør landejendomme til en stadig mere rentabel forretning i Spanien.

Før du går videre med ideen og starter en sådan forretning, skal du dog tage hensyn til kravene og de nødvendige tilladelser der er for at opstarte et landsted til ferieudlejning, kendt på spansk som 'alojamiento local'. Du er også nødt til grundigt at analysere, hvor den ideelle placering for en sådan type udlejning kunne være, plus hvordan man markedsfører og reklamerer på en måde der hjælper til at gøre det til en succes. Her gennemgår vi de enkle trin, du skal følge hvis du ønsker at åbne en ferieboligudlejning langt fra storbyen:

1. Placeringen af dit landsted

Dette er den første beslutning, du bliver nødt til at tage, og sandsynligvis den vigtigste. Så hvordan vælger man? Rejsende, der lejer disse steder, har en tendens til at kigge efter rolige, afslappede og unikke områder, men der skal stadig være godt med bycentre. Landsteder der ligger tæt på steder med historisk og kulturel arv er særligt populære.

2. Renovering af din ferieudlejning på landet

Næste skridt er at gennemgå, om det er værd at købe et hus i et landområde, der er en smule nedslidt og derefter at renovere det, eller om man skal gå efter en allerede etableret landejendom. Sidstnævnte mulighed kræver, at du lukker både salgstransaktionen af ejendommen og overfører til forretningsdrift. Når du skal lave regnskabet for at finde ud af, hvilken type bolig du har råd til, er det bedste råd at konsultere kadastralregisteret for at kontrollere, om ejendommen kan udvikles med byggegrund, og om det har de nødvendige tilladelser til at blive brugt til ferieudlejning.

3. De juridiske krav

Når placeringen og typen af hus er valgt, skal du kende de krav, som indkvarteringen bør opfylde, som minimumsarealet af soveværelserne og den maksimale kapacitet.

I dette tilfælde er retningslinjerne markeret af hver autonome region ”comunidad autónoma” i Spanien, så reglerne varierer altså fra region til region. Man ofte gælder det sig at man skal gå til Turistministeriet (Consejería de Turismo) for at finde ud af de tekniske og æstetiske egenskaber, som huset skal have, samt hvad der er mulighed for af støtte og tilskud til at starte virksomheden.

Selv om der er forskellige kriterier fra region til region, er der dog alligevel nogle standardkrav, som er:

  • At have alle de nødvendige tilladelser og licenser
  • En minimumskapacitet på fire personer
  • At der er elektricitet og både varmt og koldt vand
  •  Et minimumsareal på 6 m2 for enkeltværelser og 12 m2 for dobbeltværelser.
  • Der skal være førstehjælpskasse og ildslukker

4. Få dine tilladelser og licenser

Hvis du ønsker at udbygge eller ombygge, skal du anmode om tilladelse fra byrådet (Ayuntamiento), og hvis det kræver et betydeligt byggearbejde, skal du også have visum fra Arkitektforbundet (Colegio de Arquitectos). Når bygningen står klar, skal du anmode om en åbningslicens fra byrådet samt betale de tilsvarende gebyrer.

Et andet vigtigt punkt at huske på er, at du ikke kan åbne et landhotel, medmindre du er en juridisk person, enten gennem værende selvstændig eller som privat anpartsselskab. Desuden skal du registrere huset på Hacienda skattekontor og klassificere det som land-indkvartering. Det er også tilrådeligt at informere borgerne eller lokalpolitiet i området.

5. Annoncer huset og indgå samarbejde med andre lokale virksomheder

Når al dokumentation er i orden, er det tid til at offentliggøre dit hus for at tiltrække opmærksomhed fra turister, feriegæster og weekend-gæster. Omkring ni ud af 10 turister søger indkvartering ved hjælp af internettet, så at have en hjemmeside er et absolut must. Det er værd at bruge lidt ekstra på et godt, attraktivt design og som gør hjemmesiden let og intuitivt at bruge.

Bortset fra at være godt placeret i søgemaskiner som Google, er en god måde at opnå synlighed på, at placere dit sted på feriebolig- og turistportaler samt hjemmesider tilhørende den autonome region hvori ejendommen er placeret eller den tilsvarende kommune.

Sidst men ikke mindst, skal du huske, at mange rejsende ikke blot søger et sted at overnatte, men også søger aktiviteter som vandre-, cykel- og multi-eventyrruter eller gastronomiske oplevelser. For at kunne tilbyde sådanne tjenester er en god løsning at lave alliancer og aftaler med lokale virksomheder i området, der tilbyder denne type service.

Landejendomme på Rentalia, idealista’s ferieudlejnings platform

Fra den oprindelige spanske artikel: Monta tu casa rural en 6 pasos (Fra bloggen Aliseda

 

Er du klar på at finde din drømmebolig?

Er du klar på at finde din drømmebolig?

Find boliger til salg og leje på idealista